Legedag - hver søndag

 

Små hunde kl.13-14 op til (ca. 15 kg.)

 

Store hunde kl.14-15 (fra 15 kg.) 

Hvis man har en lille hund der gerne må lege med de store, er man velkommen til at blive og lege til kl. 15.
 
Via sin entré bekræftes det, at man har tegnet en udvidet hundeansvars forsikring der dækker skader og uheld i forbindelse med træning og leg i Tåsinge Hundepark. Al færdsel på vores arealer i Tåsinge Hundepark er på eget ansvar."Læs regler for Hundeparken længere nede på siden inden du møder op"!.
  Gyldig vaccination og forsikring skal medbringes i tilfælde af uheld og skader.
 
Legedagen er for alle hunde i alle aldre, der normalt kan lege med andre hunde uden problemer, da formålet er, at det skal være en hygge stund for hund og ejer. 
 
 Der er gratis adgang til vores legeplads hver søndag også i ferien. vi vil være til rådighed i butikken og komme ud, hvis vi har mulighed for det. 
 
Vi anbefaler især hvalpe og unghunde til at komme, da det er igennem legen at de lære hundesporg og sociale regler. Desuden er det for de fleste hunde en herlig aktivering som vi ikke kan give dem og det gør dem trætte og glade.
 
Hvis din hund ikke lærer "den gode leg" fra hvalp, kan man risikere at den bliver bange og endda agressiv over for andre hunde.
 
Socialisering kræver at man er opmærksom på sin hund og er klar til at gå imellem eller beskytte sin egen hund, hvis den bliver usikker.
 
Der er mange holdninger til hvordan man skal lade hunde lege sammen. Nogle mener de selv skal finde ud af det og andre synes man skal være mere kontrollerende.
 
Vi har erfaring med, at det er et sted midt imellem, men for at der ikke skal være tvivl, har vi sat et regelsæt op for hvordan vi gør her.
 
Vores holdning er, at vi er dem der har styr på situationen. Især hvalpene kan ikke bare selv finde ud af det, der er for stor risiko for, at det kan give en dårlig oplevelse. Normalt vil den voksne hund gå ind og styre legen, når det bliver for voldsomt,
 
Hvis der ikke er en voksen hund, skal vi være de beskyttende og den gode leder. Vi skal  hjælpe og guide hvalpen, unset om det drejer sig om usikkerhed, eller at ens hund er for voldsom.
 
Af hensyn til hinanden, og hundene skal den hund der er voldsom og påtrængende/agressiv gå ud af legen.
 
Giv hunden en timeout hvis den bliver agressiv, hvis det ikke virker efter 2. gang, så kom og spørg os - måske er man nødt til at stoppe for den dag, så hunden lærer, at det ikke er acceptabelt.
 
Har du en hund der ikke er blevet socialiseret som hvalp, og du ønsker at den nu skal trænes til at omgåes andre hunde, så bedes du først kontakte os og få en enetime, hvor du lærer din hund sociale færdigheder. Først herefter kan du, efter aftale, deltage i legedag.
 
Vi har meget stor erfaring i hundeleg og kan staks se om det er alvor eller for sjov.
 
Har din hund smerter, har den sandsynligvis også en kortere lunte pga. stess. Den bør derfor ikke lege med andre hunde,hvis den ikke er smertebehandlet, da der er forøget risiko for at den vil passe på sig selv. Den kan derved blive agressiv, hvis de andre hunde kommer for tæt på eller bliver for voldsomme.
  
Gode lege råd
 
Vis altid hensyn til hinanden og hundene - hundenes opførsel er ikke for at genere os mennekser, men fordi de er hunde.
  1. Hvis din hund bliver utryg i leg er du den sikre base, hvor du holder den hund der er voldsom væk fra din hund. Vi viser det, hvis du er ny.
  2. Hvis din hund er voldsom skal du straks aflede eller stille og roligt gå hen og fjerne din hund fra den usikre hund, uden at råbe!
  3. Gå altid rundt på pladsen, så hundene ikke klumper sammen, står man stille kan det give anledning til kamp.
  4. Bliver din hund stivbenet og knurrer, er det bedst at du går i modsatte retning, inden du kalder.
  5. Har du en usikker hund, skal du opmuntre den via din stemme og rose den når den tager initiativ til leg.
  6. Kommer hundene op at slås, skal begge ejere få fat i hundene samtidig uden at råbe.
  7. Har de bidt sig fast i hinanden, skal begge ejere samtidig tage i bagbenene vente indtil de slipper og så trække bagud.
  8. Husk at hvalpe ikke selv kan sætte grænser, normalt vil der være en voksen hund der afbryder, hvis legen bliver voldsom. Du skal være den der afbryder, hvis det bliver for voldsomt.
  9. Vær ikke for over beskyttende og ej heller for kontrolenrende.
  10. Er din hund usikker kan det være en god idé at du opmunter og selv går hen og snakker med de andre hunde, men pres aldrig din hund til at tage kontakt.
  11. Undgå at du kæler for din hund, hvis den er usikker, da din trøst kan opfattes som ros, da den ikke forstår dine ord.
Vi har forskellige indhegninger, hvor man selv kan dele hundene op efter temperament. Hvis ens hund er for voldsom bedes man forlade legepladsen af hensyn til de andre hunde og ejere.
Nedenfor kan du se Regler for Tåsinge Hundepark.
 
  • Gyldig forsikring der dækker til træning og leg uden snor.
  • Din hund skal være vaccineret inden for det sidste år.
  • Al færdsel i Tåsinge Hundeparks er på eget ansvar både for hund og ejer
  • Vi gør opmærksom på, at hundenen kan have gravet huller i marken, derfor bedes du selv være opmærksom, når du bevæger dig rundt på marken.
  • Agilityforhindringerne må ikke benyttes uden instruktion og benyttelse er på eget ansvar
  • Vandhullet/søen er uden resningsfilter, undgå at din hund drikker vandet
  • Fjern din hunds efterladenskaber brug venligst skraldespandene der er stillet op i indhegningerne
  • Er din hund for voldsom bedes du gå udenfor indhegningen. Hvis den efter 3 gange stadig er for voldsom bedes din hund forlade legepladsen
  • Hold din hund i snor uden for indhegningen og i butikken, da der kan være hunde der ikke kan lege
  • Er man fysisk voldelig over for sin hund, har vi pligt til at anmelde det og man vil straks blive udvist.
 
Under legedagen opholder vi os primært i butikken, men man er velkommen til at komme ind og snakke med os eller få råd og vejledning. Når der er tid komme vi ud og holder øje.